Når diagnosen for Addisons sygdom er bekræftet, er behandlingen enkel og består af hormonerstatning. Fordi hundens binyrer har taget skade, vil den have brug for medicin resten af livet.
Når hunden kommer i behandling, ses en forbedring i hundens livskvalitet, og den vil kunne leve et normalt og aktivt liv. Men hvis Addisons sygdom ikke behandles, kan den være dødelig.
Hunden får en indsprøjtning med Zycortal hos dyrlægen ca. en gang om måneden. Zycortal erstatter den manglende aldosteron – det hormon, som regulerer væskebalancen og blodtrykket.
Hunde med Addisons sygdom har brug for ekstra kortisol i perioder, hvor den er stresset, har en skade eller er syg. Hvornår en hund bliver stresset varierer fra hund til hund – det kan være fysiologisk, f.eks. i forbindelse med en medicinsk procedure eller en skade eller følelsesmæssigt, f.eks. ved et besøg hos dyrlægen, ændringer i dagligdagen eller fyrværkeri.
Det tilrådes at kontakte dyrlægen, hvis du bliver opmærksom på en situation, hvor hunden kan blive stresset, eller hvis den er syg eller har en skade.
Det er vigtigt, at du følger dyrlægens anvisninger og kommer igen, så hunden kan få taget opfølgende blodprøver og indsprøjtninger. Det kan være nødvendigt at justere dosis.
Hvis du bemærker ændringer eller bekymrer dig om hundens helbred, skal du kontakte dyrlægen med det samme.
Selvom Addisons sygdom kræver medicinsk behandling for at være under kontrol, vil dyrlægen måske også anbefale en ernæringsmæssig støtte i form af f.eks. en specialdiæt til hunde med stofskiftesygdomme, der er skræddersyet specielt til hunde med en hormonforstyrrelse.